Om os
Hos os møder du godt håndværk, lokale værdier og en ambition om at gøre en forskel – både i faget og i lokalsamfundet.
Din lokale VVS-installatør på Østbornholm
NEXØ VVS blev grundlagt i 2020 af Klaus Munch (tidligere ejer), der med mange års erfaring fra branchen ønskede at skabe en lokal virksomhed med fokus på kvalitet og nærvær. I dag er Nicklas Hansson daglig leder, efter flere års ansættelse i firmaet, og står nu i spidsen for den faglige stolthed og det gode håndværk, vi er kendt for.
I 2024 blev NEXØ VVS en del af Flemming Svendsen VVS, efter et fælles ønske om at skabe et stærkere fundament på Østbornholm. Vi går dog ikke på kompromis med vores lokale rødder, hvorfor vi naturligvis har beholdt både navn og logo.
Vi brænder for at tage ansvar – både for den næste generation af fagfolk og for det samfund, vi er en del af. Derfor prioriterer vi at uddanne lærlinge og støtte de lokale foreninger og initiativer.
Hos NEXØ VVS hjælper vi med både store og små opgaver – og vi gør det med lokalkendskab, høj faglighed og respekt for vores kunder.
